Jeg kom, forleden, da jeg sad og hørte musik, til at tænke over alle de sange der handler om kærlighed, og dernæst på hvor mange af de sange, eller tekster jeg har skrevet der handler om kærlighed. Men hvor kommer alle de tekster fra? Hvor meget forstand har man på kærlighed i min alder af 17 år? Hvis jeg skulle svare på spørgsmålet ville jeg sige; lidt. Det er ikke mange jeg har hørt om der finder deres ”soulmate” som 17-årig, og når et forhold ikke holder, er det så ægte kærlighed? Længere vil jeg ikke komme ind på emnet, det er ikke det jeg vil skrive om her.
Mange sangere på min alder eller yngre synger ikke om andet end kærlighed. Det er måske ofte ikke dem selv der har skrevet sangene, og ellers er det lidt overfladisk. Når man synger en sang, skal man synge den fordi den betyder noget for én, man skal synge om noget man kan relatere til.
Der kommer mit næste spørgsmål; hvem kan man kalde en kunstner? Nu er det sangere jeg har i tankerne. En kunstner er ikke bare en dygtig sanger, men en dygtig sanger der kan skrive sine egne sange, sine egne tekster og melodier. Det er der kunsten er. At synge er selvfølgelig også en kunst, men en kunst eller et instrument mange kan bruge, selvfølgelig nogle bedre end andre, og nogle der vil det mere end andre. Alle kan stille sig op og synge en sang, en anden har skrevet til dem. Kunsten er at kunne skrive sine egne sange, få den til at betyde noget for én. Jeg har fået at vide mange gange af min sanglærer, at jeg skal tænke over, hvad teksten jeg synger, handler om, og få lagt nogle følelser over i sangen. Det får en sang til at blive god, og gør at det fanger folk, så de får lyst til at høre på, at det lige præcis er dig der synger den sang. Men hvis man har skrevet sin egen sang, der er ærlig, så kommer det næsten af sig selv.
En af mine sanglærer fortalte engang; 90% af alle mennesker kan lærer at synge rent, som sagt tidligere er der nogle der kan det bedre end andre og nogle der vil det mere end andre, også er der selvfølgelig de 10% der ikke kan. Men der er så mange gode sangere omkring i verden, der aldrig får deres ”Hollywood” drøm opfyldt, men ender med at stå på kajen i Fjällbacka, hvor jeg er nu, og optræde for et minimum af mennesker der lige får forbi. De står måske og synger deres egne sange, nogle der faktisk betyder noget, samtidig med at det lyder kanon godt, fordi både sangeren, sangen og musikerne er gode. Det er en kunst i mine øjne, for når 90% af verdens befolkning kan stille sig op og synge en hvilken som helst sang, hvor det lyder rigtig godt. Så kunne det næsten lige så godt være deres sang, som den sanger der er kendt verden over for sin stemme, og som har indspillet den på sin plade, selvom den er skrevet af andre. Det er ligesom hvis en maler fik en anden til at male et million kr. maleri også satte sin signatur på billedet, som var det ham der havde malet det.
Der gælder ikke andet end at prøve at skrive sin sang, og hvis det ikke lykkedes første gang, så må man blive ved og ved med at prøve. Der kan altid laves om på en sang, så har man skabelonen til en sang, kan man jo lege lidt med, at få det til at lyde helt præcis som man vil have. Det kræver tålmodighed. Jeg har skrevet et hav af tekster og har et hav af idéer til tekster, men mine melodier er ikke altid lige gode, men så prøver jeg igen. Og på baggrund af det, så tror jeg det går fremad med mine sange, men som sagt; der skal helt sikkert rettelser til. Og i og med at jeg siger, at man skal skrive sine egne sange, betyder det ikke, at man ikke må få hjælp, det er altid godt at få ris og ros, det gør det kun bedre. Hvis der er en der kommer med en god idé, betyder det ikke, at det ikke er din sang, fordi du bruger den idé. Hvis det er dig der har lavet skabelonen til sangen og grundmelodien, så er det stadig din sang. Som man siger to eller flere hoveder tænker bedre end ét, og det er sjældent man kan lave det hele selv. Ligesom, du stiller dig heller ikke op og spiller koncert med kun én person, der skal være musikere til at spille instrumenter, eftersom man ikke kan stå for dem alle selv, medmindre der kun er ét enkelt instrument på. Det glemmer folk tit, når de tager til en koncert for at se en kunstner, det er ofte forsangeren der promoverer bandet, men musikken havde ikke været der, hvis det ikke var for musikerne, de er en lige så stor del af det, som forsangeren.
Men der er ikke andet at gøre end at komme i gang med at skrive, for nogle går det let, mens andre skal bruge lidt ekstra energi på det, men man må bare ikke give op.
08jul
Postet i 
