8 måneder på Flemming Efterskole
Nu er der næsten gået 8 måneder her på Flemming efterskole, det er utroligt så hurtig tiden går, og nu er vi i gang med opvisninger. Vi har omkring 20 opvisninger i alt rundt om i Jylland. Det har været hårdt at få det hele til at sidde, og der bliver stadig rettet i serierne fra gang til gang, men ellers virker det til at være blevet et godt resultat! Det er altid sjovt at skulle ud at opvise, både fordi man hver gang vil gøre det så godt, men det er også fedt nok, når man kommer til at se nogle andre efterskolers opvisning, også kan man jo aldrig lade være med at sammenligne.
Vi har både haft nogle stævner her på Flemming, og vi har haft besøg af de forskellige repræsentations hold i øst – og sydøst Jylland, hvilket har været virkelig inspirerende, at se hvor dygtig man faktisk kan blive. Og så har vi også haft besøg af to andre efterskoler, for at se hvad de kunne, hvilket også var rigtig godt!
Men vi er også kommet i gang med musikken igen, efter den har været lidt i det mindre pga. vi har skulle træne til opvisningerne, men nu er vi i gang igen, og ved at finde sange og øve sange til at de skal indspilles og med på Bråskovgaard musikfestival. Det glæder jeg mig vildt meget til at skulle. Til nu er jeg med til at synge, ”Dude looks like a lady” med Aerosmith, ”Centerfold” med Pink, ”The Rose” med Bette Midler, “Don’t lie” med Black Eyed Peas, også er vi igang med at skulle lærer lidt Jazz. Det skal forhåbentlig nok blive godt. (:
I starten af februar havde vi besøg af 2 Poetry Slammere! Det er hvor man går til konkurrence i digtning. Det hørte vi en masse om, og skrev en masse digte, det var faktisk meget spændende nok at høre lidt om, og prøve. Til sidst blev der udvalg nogle få der skulle op og dyste mod hinanden, den sidste aften i ugen. Det var egenlig meget underholdende at høre på!
Jeg har ikke så meget mere for denne gang. Vi får en travl weekend hvor vi har 4 opvisninger, så det bliver hårdt men godt!
I kan gå på http://flemmingefterskole.dk/?id=183 og se både film og billeder fra opvisningerne og Poetry slam ugen og selvfølgelig billeder fra resten af året også! (:
Dette har jeg også skrevet:
Postet i

